Arrow
DK Arrow
NO
SE
EN
Menu
Close
Sådan fik Fondbolagens Förening et integreret CRM-system og medlemsportal: “Det er bare en nem proces”
Member

Sådan fik Fondbolagens Förening et integreret CRM-system og medlemsportal: “Det er bare en nem proces”

04. februar 2025
Fondbolagens Förening er en brancheorganisation, som arbejder mod en sund fondsbranche med den opsparendes interesse i højsædet. Foreningen har 50 medlemsvirksomheder, der tilsammen administrerer ca. 90 procent af fondemarkedet i Sverige. De repræsenterer en bred vifte af fonde med forskellige formål og størrelser. Foreningen har også mange medlemsvirksomheder, som har tilknytning til fondsbranchen.

De har længe haft svært ved at finde en medlemsportal, som kunne skræddersys efter deres specifikke behov, trods et tydeligt behov for et CRM-system med mange funktioner og moduler. Store salgsorienterede platforme har ofte været for omfattende og manglet fleksibilitet. Men med Getynet har de endelig fundet en løsning, der giver dem præcis det, de ønsker sig:

Tidligere har Fondbolagens Förening brugt Outlook som CRM-system: 

"Vi oplevede, at Outlook var begrænset i forhold til, hvad vi havde brug for. For eksempel kunne vi kun sende e-mails til 500 modtagere ad gangen inden for én arbejdsgruppe," siger Moa Montero fra Fondbolagens Förening.

Med Getynet er hverdagen blevet meget enklere og mere effektiv: 

"Det er en stor fordel, at de funktioner, vi har brug for, er integreret i systemet. Førhen brugte vi en ekstern medlemsportal udover Outlook, men med Getynet har vi nu alt samlet i ét system, hvilket er klart mere effektivt."

 

Getynet er en sikker og brugervenlig løsning 

Tryghed og sikkerhed er altafgørende for Fondbolagens Föreningen. For eksempel sætter de pris på, at der findes et sikkerhedstrin, der dobbelttjekker ændringer med brugeren, før de bliver implementeret. Dette er med til at mindske risikoen for, at kritiske ændringer sker ved et uheld.

"Vi oplever Getynet som et trygt og sikkert system til al administrativt arbejde. Vi ser det også som en fordel, at systemet er fleksibelt og tilbyder flere funktioner i kundeportalen. Vi bruger for eksempel gruppesider som en del af medlemsportalen. Her kan medlemmerne blandt andet se, hvilke grupper de har valgt at være en del af. Dette giver en struktureret og engagerende oplevelse for alle parter."

Systemet taler også sammen med Fondbolagens separate intranet i forhold til dokumenthåndtering, hvilket sikrer, at vigtige filer ikke bliver væk.

"Vores interne system bruges til kommunikation, dokumenthåndtering, mødereferater, protokoller og lignende. Når alt dette er samlet på én platform, sparer det os så meget tid."

Enkelt overblik og fleksibilitet 

En anden funktion, som har understøttet det administrative arbejde for Fondbolagens Förening, er muligheden for at tilgå systemet på forretningsniveau. Her kan man blandt andet bruge filtre til at lave udtræk af forskellige grupper og medlemsoplysninger såsom adresse og kontaktoplysninger.

"Gennem filterfunktionen kan vi nemt få et overblik over kundeprofiler og de nødvendige medlemsoplysninger. Disse kan eksporteres til Excel og derefter bearbejdes. Det gør bare processen nem og hurtig."